Turen begyndte i Tårs, hvor der blev arbejdet ivrigt på det nye færgeleje, selv om det var skærtorsdag. Begge de gamle færger tog sig nydeligt ud i forårssolen. Det er "Odin Sydfyen" øverst og "Frigg Sydfyen" nederst.
Jeg har altid ment, at "Odin Sydfyen" og "Frigg Sydfyen" var flotte skibe. Allerede da de blev bygget virkede de dog lidt gammeldags. Designet kunne sådan set godt ligne en færge fra 60'erne, og det gjaldt også apteringen, hvor skotterne indtil de fik en opfriskning i Scandlines-tiden var beklædt med mørkt laminat med træmønster - meget i stil med de ældste Y-tog. Og man kan nok også spørge, om ikke færgerne var lige lovlig små fra begyndelsen af; det var, som om det lidt konservativt indstillede Sydfyenske Dampskibsselskab konsekvent ønskede færger under 500 brt og så søgte at få mest muligt inden for denne grænse; "Odin Sydfyen" var således 498 brt. Men der skal ikke mange lastbiler til, før vogndækket er fyldt, og færgen har intet hængedæk, så personbilkapaciteten ligger omkring 50. Det virker som et beskedent skib til en landsdelsforbindelse.
Herefter gik turen til Spodsbjerg, og hvis nogen skulle være i tvivl om, at Jorden virkelig er rund, så er det bare at kigge nordpå fra Spodsbjerg-Tårsfærgen, hvor Storebæltsbroen og Stigsnæsværket tager sig ud som vist ovenfor ...
I Spodsbjerg var der en herlig "ny færge"-stemning, hvor mange lokale slog et smut forbi for at se det nye vidunder, samtidig med at der blev arbejdet med at få fortøjningsanlægget til at virke, og der blev malet på livet løs på "Lollands" vogndæk.
På billedet ligger "Frigg Sydfyen" noget tættere på fotografen end "Lolland", og billedet viser derfor ikke størrelsesforskellen så tydeligt. Men tag ikke fejl - de nye færger er virkelig et stort skridt fremad! Med plads til 120 biler på hver nye færge bliver overfartens kapacitet mere end fordoblet; det er også tiltrængt, for i går måtte der på flere ture efterlades biler i havnene. Det er ikke så praktisk, og slet ikke for en genvejsrute, hvor der altid er plads på den alternative vej over broen.
"Lolland" er egentlig bygget som "Samsø" ved Sietas-værftet i Hamburg, og det var meningen, at færgen skulle indsættes mellem Hov og Samsø som erstatning for den uheldsramte "Kanhave". Til Spodsbjerg-Tårs skulle der så bygges to søsterskibe, således at der i alt ville blive tre identiske færger. Men så kom rederiet på kant med Samsø Kommune om udskiftningen af "Kanhave", og samtidig gik Sietas-værftet konkurs. Resultatet blev så, at der kun bliver leveret to færger i alt, og de bliver indsat på Spodsbjerg-Tårs. Og den første af disse to færger er altså den, der egentlig skulle have sejlet til Samsø. Om den tredje færge nogensinde bliver bygget er meget usikkert; den findes i øjeblikket kun som samlesæt hos et konkursramt værft.
På billedet ovenfor ses "Frigg Sydfyen" efter svajning ud for Spodsbjerg - her bakker man stadig ud og svajer på rigtig maner uden for havnen i stil med, hvad man kunne opleve i fx Korsør og Knudshoved. Men de nye færger er dobbeltendere, og så er det slut med den oplevelse.
Fornyelsen af færgerne på Spodsbjerg-Tårs har trukket længe ud - oprindelig var det tanken, at der skulle være indsat søsterskibe til "Kanhave". Men mens DSB har valgt at bokse videre med ustabile leverandører fra Middelhavsområdet, valgte Danske Færger klogeligt at trække stikket hos det græske værft og bestille tysk kvalitet i stedet. Den samlede proces har varet nogle år, og situationen sidste sommer, hvor der ikke som normalt var indsat en tredje færge i højsæsonen, var ikke særlig heldig. Men nu er der lys forude, og med "Lolland" og "Langeland" har overfarten fået et par tidssvarende færger, der vil gøre god gavn mange år frem. Stort tillykke til overfartens brugere og Danske Færger!
Mange hilsner
Thomas
PS: Efter besøget ved Langelandsbælt gik turen videre til Femerbælt, som det ses nedenfor, men det er en ganske anden historie, som vi evt. kan tage en anden gang ...
