søndag den 12. februar 2012

Danmarks største hurtigfærge ... lidt endnu

I den forløbne uge kunne Mols-Linien meddele, at rederiet har chartret hurtigfærgen "Norman Arrow" i 10 år med forkøbsret. Det betyder, at Danske Færgers "Leonora Christine" ikke når at få et år med titlen som Danmarks største hurtigfærge.

"Norman Arrow" har cirka samme længde som "Leonora Christine", men den er lidt bredere og har en noget større bilkapacitet (ca.  415 biler i modsætning til "Leonora Christine"s 357). Med "Norman Arrow" har vi faktisk fået en indenrigsfærge, der er på kapacitetsmæssigt niveau med eksempelvis "Romsø" eller Molsfærgerne fra 1975.

Det bliver spændende at se, om en så stor færge kan fyldes på Kattegat. I hvert fald giver den Mols-Linien mulighed for at sænke omkostningerne pr. overført bil mærkbart - noget, der har stor betydning, når Storebæltsbroen sætter niveauet for, hvad man kan kræve for at overføre en bil.

Men et par måneder endnu er det "Leonora Christine", der er Danmarks største hurtigfærge.

Mange hilsner
Thomas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar