Europæisk luftfart har netop måttet sige farvel til to mellemstore operatører. 27. januar 2012 indstillede Spanair driften, og 3. februar 2012 fulgte det nationale ungarske luftfartsselskab Malev efter.
Hullerne efter de to selskaber er hurtigt fyldt ud. Det ser ud til, at det spanske lavprisselskab Vueling i høj grad tager over efter Spanair, mens lufthavnen i Budapest fremover i høj grad vil blive præget af fly fra Ryanair og Wizzair. Fra et dansk synspunkt kommer Norwegian til at fylde en stor del af tomrummet ud, idet Norwegian fra maj opgraderer frekvenserne på ruterne fra Kastrup til Ungarn og Spanien.
Mest imponerende er det, hvor hurtigt Ryanair har været i stand til at handle. Ryanair vil allerede fra 17. februar 2012 - 14 dage efter Malevs konkurs - have opbygget en ny base i Budapest, hvor der i første omgang vil blive stationeret fire fly (læs mere her). Selv om Ryanair nok har haft planerne liggende klar i skuffen, er det imponerende, at etableringen af en ny baselufthavn, godkendelser, slotansøgninger, udstationering af personale osv. osv. kan klares på 14 dage. Hvor hurtigt ville et stort jernbaneselskab kunne reagere på en pludselig opstået forretningsmulighed?
Fra et dansk synspunkt er det godt at se, at Norwegian opgraderer ruten til Budapest fra to til seks ugentlige flyvninger. Men med Malev kunne man komme fra Kastrup til Budapest to gange dagligt. Det er lidt underligt, at SAS ikke er gået ind på ruten; SAS har haft ret stor succes med ruter fra København til Østeuropa, især Polen, og en rute fra Budapest til København kunne måske også føde trafik ind til Star Alliances interkontinentale ruter fra København. Hvis en kunde skal fra Budapest til Washington, kunne vedkommende da lige så godt blive fløjet via Kastrup som via andre europæiske knudepunkter.
Spanair var et eksempel på et selskab, som SAS har ejet en stor del af, men hvor SAS siden har trukket sig ud med store tab til følge. SAS har gennem tiderne haft store ejerandele i forskellige luftfartsselskaber (bl.a. Thai, Air Baltic, Spanair m.fl.), men uden at fusionere de "fremmede" selskaber helt ind, så man kunne høste synergier (det sker dog tilsyneladende nu med Blue1 i Finland). Måske bør man hos visse statsejede jernbaneselskaber se lidt på SAS - at engagere sig med et delvist ejerskab i udenlandske selskaber kan være farligt, fordi man ved at oprette selvstændige selskaber sammen med partnere ikke kan høste de fornødne synergier. I stedet bliver der tale om en række paralleladministrationer, der i sidste ende bliver en belastning for såvel moderselskab som datterselskab.
Men alt i alt: Hatten af for de luftfartsselskaber, der lynhurtigt har fyldt hullerne ud efter Spanair og Malev.
Mange hilsner
Thomas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar